Pressemeddelelse

Vrøgum Auto er blevet en del af
AutoMester E+.

I den sydvestjyske by, Oksbøl, ligger det lokale værksted Vrøgum Auto, der siden 2016 har været en del af Danmarks største værkstedskæde, AutoMester. At værkstedet per 1. februar 2024 har opnået E+ status betyder bland andet, at værkstedet har den grønne omstilling for øje og også servicerer el- og hybridbiler.

I 2016 overtog Jacques Johansen Vrøgum værksted fra sin mester, Henrik Christensen, og værkstedet blev samtidig en del af AutoMester. Ifølge den 51-årige Jacques Johansen lå det i kortene, at hans mester ville overdrage sit værksted til ham, da han var den af de ansatte, der havde været der længst, og dermed kendte værkstedet bedst. Jacques Johansen startede nemlig sin karriere i autobranchen som lærling i 1991 på netop Vrøgum Auto, hvor han trofast har haft sin gang lige siden. Nu er det tid til forandring.

Efter otte år som en del af AutoMester-kæden, opgraderer Vrøgum Auto til AutoMester E+. Ifølge værkstedsejere skal opgraderingen ses som en investering i fremtidens autobranche såvel som i den grønne omstilling.

“Vi er blevet en del af AutoMester E+ koncept, fordi vi gerne vil være med til at fokusere mere på miljøet og signalere tydeligt til vores kunder, at vi også har helt tjek på det med el- og hybridbiler. Det er vigtigt at tage del i denne udvikling, og jeg er ikke i tvivl om, at dette er den rette beslutning,” fortæller Jacques Johansen.

Afslutningsvis fortæller den erfarne værkstedsejer, at det nyopsatte E+ skilt allerede har ført til en del positive tilkendegivelser fra kunderne samt samtaler kunder og ansatte imellem om, hvad forandringen indebærer

Om AutoMester E+
Miljøet lider, og bilerne har en del af skylden. Mens bilproducenterne arbejder på højtryk for at udvikle nye og mere CO2-neutrale løsninger, vil AutoMester som Danmarks største værkstedskæde gerne gå forrest i at passe bedre på klimaet.
Derfor lancerede AutoMester i 2019 konceptet under navnet AutoMester E+, der handler om at gøre hverdagen lettere for deres kunder og samtidig sikre grøn omstilling og servicering af fremtidens el- og hybridbiler.

Det grønne E står blandt andet for el- og hybridbiler, e-handel og energibevidsthed.
Foruden service og reparation af el- og hybridbiler tilbyder AutoMester E+ blandt andet også online booking, service- og reparationsaftaler, E+ vejhjælp, vejledning omkring grønnere kørsel og meget mere.

Telefon & Mail

75 272 324

40 591 906

vrogumauto@mail.dk

Kontakt

Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles
Privatlivspolitik & Servicevilkår gælder